EUROPÆISKE EGNSRETTER

Siden vi åbnede dørene i 1989, har vores menukort båret præg af den europæiske mad- og cafekultur. Fra Wiens og Budapests kagehuse til de spanske tapas, de græske yoghurtretter og de danske retter som sild, grød og smørrebrød.

Nu er vi klare til at tage skridtet videre og servere nogle klassiske europæiske egnsretter. Kendetegnet for egnsretter er, at de er simple, er opstået gennem tiderne, og at de er karakteristiske for det land, hvor de kommer fra.

For os er sæson også vigtigt: vinterens egnsretter er mørke og kraftige retter, så som osso buco, gullasch og bortsch. Foråret kalder på kylling og lammekød, mens en gazpacho eller asparges er rar at nyde i sommerens varme.

Vi serverer en egnsret hver dag fra klokken 11. 00.
Egnsretterne vil skifte løbende, og vil fremgå på tavlen ved døren og på tekst på vores hjemmeside-forside.