Te

Da vi startede Europa i 1989, var det vigtigt for os at servere te som en enkel, varm drik. Det tog dog sin tid, før vores gæster for alvor tog samovar-teen til sig. Te behøver ikke at blive drukket som et statusritual. Te skal nydes, som den er.

Alle tesorter stammer fra samme tebusk, der til gengæld findes i flere varianter. Det vil sige, at både den grønne, hvide og sorte te oprindelig er en og samme slags te. Ud over at busktypen kan variere, er valget af blade fra samme tebusk også forskelligt. De fineste, første topskud har en udsøgt og meget fin smag.

I den industrielle teproduktion bliver næsten hele teplanten brugt. Den billigste te på markedet stammer fra ”te-mursten”, der produceres af noget, der minder om gulvopfej. Det presses til en blok og ender som tilbudste og billige tebreve.

Tebladene plukkes oftest med håndkraft. Sæson og plukning afhænger af, hvor tebusken gror, på flade marker eller stejle skråninger, mængden af nedbør og en helt masse andre klimatiske forhold, f.eks. hvor højt over havet busken står. Disse geografiske variationer spiller ind på smagen – på samme måde som vi kender det fra vin- og kaffeverdenen.

For at undgå at de friskplukkede teblade mugner eller rådner, skal de tørres. Og tørringen af de grønne teblade er afgørende for, om de bliver til sort te eller grøn te.

Under tørringsprocessen opstår forskellige former for iltning og fermentering. Iltningen sætter en række kemiske processer i gang i tebladene, mens fermenteringsprocessen er en let gæring. Begge processer kan forekomme samtidig. Bladene tørres langsomt ved svag varme eller hurtigt ved høj varme. Herefter bliver de snittet eller rullet. Det giver en variation fra vårgrøn te til dybsort te. Hvid, gul og sølvfarvet te er også produkter, der varierer alt efter iltningen og den videre behandling af teen.

Processerne afgør, hvilken farve teen får, samt hvor meget koffein eller tein der er i den tørre te. Derudover frembringer behandlingen også æteriske olier og garvesyre samt stofferne teobromin og teofylin, som er kemiske forbindelser, der kun findes i te.

Te skal behandles nænsomt – fra blad til kop. Selv om teen er blevet omhyggeligt behandlet gennem tørringen og pakningen, er smagen langt fra sikret. Selv den fineste te kan ødelægges, når den brygges.

Vandets temperatur er meget vigtig for smagen. Tommelfingerreglen er, at jo grønnere te, desto lavere temperatur. En sort kop te skal som hovedregel brygges med kogende vand. Smagen af sort te kan ikke udvikle sig med vand, der ikke er kogende. Det vil skabe en doven, smagløs drik. Til en grøn te er det derimod bedst at lade vandet stå i el-kogeren, så temperaturen falder. Hvis du ikke har et termometer, så regn med, at temperaturen falder ca. 10° C for hvert femte minut i el-kedlen. Temperaturen er også afgørende for de mange positive stoffer i teen og dermed for den effekt, teen kan have på vores kroppe – mineraler, antioxidanter, enzymer osv. Hvis du bruger for varmt vand til en grøn te, vil det frembringe ubehagelige smagsnuancer. Derudover hæmmer det de positive, kemiske reaktioner – f.eks. den afslappende virkning, koffeinen har på nervesystemet, den bedre blodcirkulation og styrkelsen af immunforsvaret.

Vær også opmærksom på, at visse af de grønne teer smager bedst ved andet eller tredje træk. Der findes grønne teer, hvor første hold vand simpelthen skal kasseres, andre, hvor det første træk bare ikke er optimalt.

I Danmark er udvalget af varme drikke vokset enormt. Vores søgen efter ferielykken i alverdens lande har gjort, at mange danskere har fået et naturligt forhold til drikke fra fremmede kulturer. De kan komme fra blomster, krydderier og lignende, som er blandet i te. Det mest kendte eksempel er bergamotteolien, bedre kendt som Earl Grey te. Kun fantasien sætter grænser for, hvilke blomster, krydderier og smagsstoffer der bliver tilsat de forskellige tesorter.

Urtete regnes ofte for te, men er snarere urter ekstraheret i varmt vand. Det er kun blade fra tebusken, vi kan kalde te, hvis det skal være helt rigtigt. Men urtete behøver ikke af den grund være spor dårlig –  år bare udvalget af urter er godt. Prøv f.eks. urtete med mynte, kamilleblomster eller brændenælde.

En anden ”te”-afart er Rooibos, en busk, som vokser i og omkring Sydafrika. Den kaldes af mange for rød te, et navn, der oprindelig kommer af de hollandske ord for ”rød busk”. Rød te drikkes som te, men er reelt blade fra busken Rooibos, som er tørret og hakket fint. Rooibos kan selvfølgelig også tilsættes alverdens smagseffekter, oftest bruger man vanille. Både Rooibos og urtete bør brygges med kogende vand.

Te kan, som kaffe og vin, åbne for et mangesidigt smags- og nydelsesunivers. Der venter mange oplevelser, hvis du har mod på at finde din egen smag og din egen vej ind i teuniverset. Ud over samovarteen på cafe Europa har vi også et tekort. Hvis du bestiller te fra kortet, får du en tekande, en kop med underkop, teske, kande med ekstra varmt vand, tesi, lime, sukker og mælk. Så kan du selv færdigbrygge teen, præcis som du vil have den.

Sådan synes vi også, du bør servere din te derhjemme. Det er umagen værd.