Cafe EUROPA 1989 væggen

Józef Pilsudski (1867-1935), polsk feltherre. Førte krig mod Sovjet efter første verdenskrig. Døde som enehersker i Polen. Federico Fellini (1920 -1993), italiensk filminstruktør. Kendt for sine realistiske og modernistiske værker La Strada og Det søde liv. William Heinesen (1900-1991), færøsk forfatter og billedkunstner. Skriver om kampen mellem nyt og gammelt repræsenteret af brogede skikkelser i et sprog fuldt af poetisk vitalitet for eksempel i romanen De Fortabte Spillemænd. Vaclav Havel (1936-2011), tjekkisk dramatiker og politiker. Leder af den illegale undergrundsgruppe Charta 77 i Tjekkoslovakiet, som fremkaldte Fløjlsrevolutionen. Dermed faldt det kommunistiske regime. Demokrati indførtes i Tjekkoslovakiet i 1989 og Havel valgtes som præsident. Luis Buñuel (1900-1983), spansk filminstruktør. Kendt for sine surrealistiske film, der blander politik og humor, lige fra Den Andalusiske Hund over Viridiana til Borgerskabets Diskrete Charme. Rikard Mortensen (1910-1993), dansk maler og professor. Hans abstrakte kunst er blevet til under langvarige ophold i Frankrig. Siden midten af 1960?erne virkede han også som lærer på Kunstakademiet og var under indflydelse af indisk filosofi. Udsmykninger bl.a. Århus Universitet og østre Landsret i København. Krzysztof Kieslowski (1941-1996), polsk filminstruktør. Kendt for tv-filmene De ti bud og film trilogien Blå, Hvid og Rød. Wilhelm Freddie (1909-1995), dansk billedkunstner. Introducerede surrealismen i Danmark med provokerende malerier og objekter. I 1937 beslaglagde politiet værker af Freddie som pornografiske. Willy Brandt (1913-1992), tysk socialdemokratisk politiker. Vesttysk forbundskansler 1969-74. Arbejdede for Vesttysklands afspændingspolitik overfor østblokken. Kärlis Ulmanis (1877-1942), lettisk politiker. Spillede en stor dramatisk rolle i landets politik igennem 1930?erne og havde i perioder diktatorisk magt. Efter russernes anneksion af Letland i 1940 blev han deporteret og henrettet. Simone de Beauvoir (1908-1986), fransk forfatter og feminist. Kendt for sit banebrydende kønspolitiske skrift Det andet køn. Har skrevet romanen Mandarinerne fra 1954 om det venstreorienterede politiske miljø, hun tilhørte. Igor Stravinsky (1882-1971), russisk-fransk komponist. Var frontfigur i neoklassikken. I sine sene værker, udbyggede han tolvtone teknikken og gjorde dermed bl.a. op med den traditionelle ballet musik (Agon, 1957). Robert Musil (1880-1942), østrigsk forfatter. Skrev den revolutionerende roman Manden uden egenskaber, der skildrer verden i opbrud. James Bond alias Sean Connery (født 1930), britisk spion-agent. Kendt fra Ian Flemings filmatiserede romaner, blandt andet med Sean Connery i rollen som agent 007. Pablo Casal (1876-1973), spansk cellist og komponist. Betragtes som banebryder for moderne cellospil. Piet Mondrian (1872-1944), hollandsk maler. Udviklede en geometrisk stil, der skyede al naturalisme og ekspressionisme. Har inspireret samtidig design og funktionalisme. Laurence Olivier (1907-1989), britisk skuespiller. Er blevet kaldt det 20. århundredes største skuespiller. Blev verdenskendt med sine tre Shakespeare dramaer, hvor han både instruerede og spillede hovedrollerne, blandt andet Hamlet fra 1948. I 1937 spillede han den samme rolle på Kronborg. Niels Bohr (1885-1962), dansk atomfysiker. Modtog i 1922 Nobelprisen i fysik. Var fortaler for åbenhed mellem stormagterne på grund af kernevåbnenes trussel. Fik tildelt elefantordenen i 1947. James Joyce (1882-1941), irsk forfatter. Har skrevet de to moderne gennembrudsromaner Ulysseus og Finnegans Wake. Hans eksperimenter med romanen har haft stor indflydelse på moderne prosa. Joan Miró (1893-1982), spansk maler og billedhugger. Repræsenterer den abstrakte surrealisme for eksempel i hovedværket Harlekins Karneval. Coco Chanel (1883-1971), fransk modeskaber. Udviklede i mellemkrigstiden sit eget modehus i Paris. Som en af de første modeskabere allierede hun sig med massekulturen og fabrikerede bl.a. similismykker. Chanel navnet er også kendt som parfume. Bertolt Brecht (1898-1956), tysk dramatiker og teaterleder. Baserede sit politiske teater på marxistisk grundlag og opfattede teatret som en talerstol for klasseanalyse og revolutionær belæring. Bland hovedværkerne tæller Galileis liv og Mutter Courage. Boede i eksil i 1930?erne, først i Danmark og siden i USA. Endte sine dage som teaterleder i Berlin. Alexander Dub?ek (1921-1992), tjekkoslovakisk politiker. Kæmpede en forgæves kamp for at reformere det kommunistiske system i foråret 1968, som imidlertid knustes af Warszawa-pagten i august samme år. Spillede en vigtig rolle i Fløjlsrevolutionen i 1989 sammen med Vaclav Havel. Hans politiske mål er blevet kaldt ?socialisme med et menneskeligt ansigt?. Konrad Adenauer (1876-1967), Vesttysklands første forbundskansler. Hans stærkt vest-orienterede indstilling bidrog til Vesttysklands optagelse i NATO i 1955. Jean-Paul Sartre (1905-1980), fransk forfatter og filosof. Grundlæggeren af eksistentialismen. Var med sine romaner, skuespil og debatindlæg en ledende skikkelse blandt de franske venstreintellektuelle efter 2. verdenskrig. Afslog at modtage Nobelprisen i 1964. Tomas Masaryk (1850-1937), tjekkisk filosof og præsident. Var som statsoverhoved i 1918 med til at konsolidere Tjekkoslovakiet som parlamentarisk demokrati. Albert Einstein (1979-1955), tysk kernefysiker. Er fader til den såkaldte relativitetsteori, der fundamentalt ændrede synet på materiens mindste enheder. Hans resultater er grundlæggende for udviklingen af atombomben. Efter 2. verdenskrig var han overbevist pacifist. Fik Nobelprisen i 1921. Astrid Lindgren (1907-2002), svensk forfatter. Verdensberømt for sine eventyragtige, såvel som realistiske fortællinger, hvor humor og alvor blandes. Alverdens børn kan hente både drømme og styrke i hendes hovedfigurer, bl.a. Pippi Langstrømpe, Emil fra Lønneberg, Ronja Røverdatter. August Strindberg (1849-1912), svensk forfatter. Bl.a. hans skuespil Frøken Julie og Et drømmespil bidrog til at videreudvikle det moderne drama med deres kompromisløse analyse af kønnenes kamp. Jean Sibelius (1865- 1957), finsk komponist. Kendt for sine senromantiske orkesterværker bl.a. det symfoniske digt Finlandia. Carl Nielsen (1865-1931), dansk komponist. Var en hovedskikkelse i 1900 tallets danske musik. Skrev bl.a. operaerne Saul og David og Maskerade samt en række symfonier. Hans mange melodier til danske sange bliver brugt den dag i dag f. eks. Jens Vejmand. H.C. Andersen (1805-1875), dansk 1800-tals forfatter med verdens ry for sin fornyelse af eventyrgenren. Desuden forfatter til mange romaner, skuespil og digte. Pablo Picasso (1881-1973), spansk billedkunstner. Anses af mange for at være sin tids største maler. Har været forgangsmand inden for en række -ismer, lige fra hans tidlige ungdoms naturalisme, over kubisme, nyklassicisme til surrealisme. Det seneste finder man i protestbilledet Guernica i anledning af tyskernes bombardementer i Spanien under borgerkrigen. Thomas Mann (1875-1955), tysk forfatter. I store bredt anlagte romaner skildrer han borgerskabets indre forfald, og tragiske og komiske kunstnerskæbner. Til den første gruppe hører Huset Buddenbrok og Trolddombjerget, til den anden Doktor Faustus og Felix Krull. Under psykologen C.G. Jungs ideer skrev han også en stor bibelsk-mytologisk roman, Joseph og Hans Brødre. Fik Nobelprisen i 1929. Carl Theodor Dreyer (1889-1968), dansk filminstruktør. Revolutionerede filmkunsten med værker som Vredens dag og Ordet, der havde religiøse temaer omkring synd, skyld og nåde. Charles De Gaulle (1890-1970), fransk frihedskæmper og politiker. Ledede under anden verdenskrig den franske modstandsbevægelse fra London. Frankrigs præsident 1959-69. Wassily Kandinsky (1866-1944), russisk maler. En af grundlæggerne for det abstrakte maleri, som han med tiden rendyrkede til på en gang farverig og forfinet nonfigurativ kunst. Maria Callas (1923-1977), græsk-amerikansk sopran. Især i 1950?erne en verdenssopran uden sidestykke. Bidrog til at genvække interessen for tidlig italiensk romantisk opera. I en periode gift med skibsreder millionæren Onassis. Wallis Simpson (1896-1986), hertuginde af Windsor. Gift med Hertugen af Windsor (1894-1972), tidl. Kong Edward 8. Abdicerede for at kunne ægte hende. Sigmund Freud (1856-1939), østrigsk læge. Grundlægger af psykoanalysen, der opdagede det ubevidste i den menneskelige psyke. Anviste seksualdriften en central rolle. Asta Nielsen (1881-1972), dansk skuespillerinde. En af europæisk films store stumfilmstjerner i bl.a. Hamlet og Bag Glædernes Maske. Spillede bl.a. sammen med en ung Poul Reumert. Frants Kafka (1883-1924), tjekkisk tysksproget forfatter. Grundlæggeren af en moderne vision om et univers, ramt af meningsløshed. Hovedværket Processen handler om en skæbne, der forvilder sig i et gådefyldt bureaukrati hjemsøgt af skyld. Havde stærk påvirkning på bl.a. den danske forfatter Villy Sørensen. Marcel Proust (1871-1922), fransk forfatter. Skrev romanværket På sporet af den tabte tid, som var banebrydende indenfor romangenren med sin opløste stil. Gagarin (1934-1968), sovjetisk kosmonaut. Blev i 1961 det første menneske i rummet, da han i rumskibet Vostok 1 kredsede én gang om jorden. Edward Munch (1863-1944), norsk maler og grafiker. En af ekspressionismens pionerer. Hans billeder Pubertet og Skriget bærer tegn om sygdom, ensomhed og angst. Berlin muren (1961-1989), blev bygget gennem det delte Berlin af DDR for at standse den overhåndtagende republikflugt, der truede med at dræne østtyskland for veluddannede borgere. Et større antal flygtninge blev dræbt ved muren, da de forsøgte at nå Vesten. Flugtvejsoversigt og pladsfordelingsplan Marlene Dietrich egl. Marie Magdalene von Losch (1901-1992), tysk skuespiller og sanger. Spillede hovedrollen i Den blå engel i 1913. Edith Piaf (1915-1963), fransk sangerinde. Verdensberømt blandt andet med sangen Non, je ne regrette rien. Fritjof Nansen (1861-1930), norsk polarforsker. Krydsede Grønlands indlandsis i 1888. Fik Nobels fredspris i 1922 for sin indsats for krigsfanger efter første verdenskrig. Marie Curie, kaldet Madam Curie (1867-1934), polsk-fransk fysiker. Modtog Nobelprisen i fysik i 1903 for sin opdagelse af de radioaktive grundstoffer Polonium og Radium. Alberto Giacommetti (1901-1966), schweizisk maler og billedhugger. Kendt for sine karakteristiske, lange og magre menneskeskikkelser. Winston Churchill (1874-1965), britisk statsmand. Var en ledende skikkelse i Englands og de allieredes kamp mod Tyskland under anden verdenskrig. Nobelpris i litteratur 1953. Knut Hamsum (1859-1952), norsk forfatter. Kendt for sine nyskabende lidenskabelige romaner Sult og Markens Grøde. Hans fascination af nazismen, som medførte en retssag efter krigen er behandlet i romanen På gjengrodde stier fra 1949. Le Corbusier (1887-1965), schweizisk-fransk arkitekt. Banebrydende både inden for moderne arkitektur og byplanlægning. Hans hovedindsats var udviklingen af åbne flydende rumvirkninger. Han brød med den gængse facadesymmetri og brugte ofte rå beton som foretrukket materiale. Brandvæsenets godkendelse af Cafe Europas lokale Fødevarestyrelsens kontrolrapport Cafe EUROPA 1989 væggen